Sogneaften: Øens som motiv i dansk litteratur

Sogneaften: Øens som motiv i dansk litteratur

Sogneaften: Øens som motiv i dansk litteratur

Torsdag 10. oktober 2024, kl. 19:30
Kirkensgaard lille sal, Kærmindevej 1, Byrum, 9940 Læsø
Fritids-Læsøbo Lars Erik Andersen

“ Øen som motiv i dansk litteratur “    

 Nysgerrighed på livet har altid været en kraftfuld kompetance hos aftenens foredragsholder, der har opnået mere end flertallet i en lang og begivenhedsmættet tilværelse. Han er samme årgang som dronning Margrethe, har været klassekammerat med hendes fætter, prins Ingolf og har - siden han som ung jurist påbegyndte sin karriere - aldrig været bange for at dygtiggøre og udfordre sig selv, også på interesseområderne der har været adskillige. 

En stærk fascination af dansk sprog og litteratur førte således til, at han, efter sin pensionering som kontorchef i det tidligere Statsamtet Fyn, begyndte at studere dansk ved Syddansk Universitet og fuldførte en cand.mag. - uddannelse som 70-årig. 

Lars Erik Andersen er tillige en berejst herre og har - lige siden han som syv-årig oplevede sin første udlandsrejse til bedsteforældernes Josef og Marias hjemland, Tjekkiet - set store dele af verden. Men uanset hvor meget han har bevæget sig rundt på kontinenterne, har han altid følt sig særlig tiltrukket af øer. Det var derfor nærliggende, at hans speciale blev “Øen som motiv i dansk litteratur”. 

Lars Erik, der bor i Ringe på Fyn, er kommet på favoritøen Læsø i mere end fire årtier og har sammen med sin hustru, Else-Kathrine, det idylliske “Mariehuset” i Østerby. 

Arr: Læsø kirkers Arrangementudvalg.

Download plakat: 10. oktober 2024 SOGNEAFTEN.pdf

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed