25/11/2025 0 Kommentarer
Opstart af studiekreds om Hannah Arendt
Opstart af studiekreds om Hannah Arendt

I sidste udgave af Kirke Nyt blev der foreslået en litterær studiekreds med fokus på Hannah Arendts doktorafhandling fra 1929: Kærlighedsbegrebet hos Augustin.
Som en opstart på studiekredsen inviteres interesserede til et formøde i Kirkensgaard torsdag den 27. november.
På mødet vil Torbjørn Ydegaard give en introduktion til den jødiske, tysk/amerikanske politiske tænker Hannah Arendt og hendes ofte provokerende holdninger om holocaust, Sydstaternes fortsatte undertrykkelse af den afro-amerikanske befolkning, totalitarisme, revolutioner, begyndelser og pædagogikkens dobbelte beskyttelse af både barnet og samfundet. Det er i Kærlighedsbegrebet hos Augustin, at mange af de tanker og ideer, der præger hendes senere arbejder, finder deres spæde begyndelse.
Introduktionen sker med baggrund i Torbjørns bog: Hannah Arendt – kort fortalt.
Efter introduktionen vil vi sammen drøfte hvordan studiekredsen skal organiseres.
Kommentarer